Hop til hovedindholdet

Disruption-konference


Dato og tid

Tirsdag d. 26. september 2017 kl. 16:00 til 19:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 22. september 2017 kl. 12:00

Sted

Business Park Randers, Parkboulevarden 31, 8920 Randers NV Business Park Randers
Parkboulevarden 31
8920 Randers NV

Disruption-konference


Arrangementsbeskrivelse

Alle taler om disruption, men hvad betyder det for din virksomhed og den måde, som du leder på?
 
Erhverv Randers inviterer i samarbejde med Lederne Kronjylland til en konference, der stiller skarpt på modeordet Disruption og bringer det ned på jorden. Vi går bagom hypen og beder landets skarpeste hjerner hjælper dig videre med at udnytte potentialet og give dig indsigt i faldgruberne og truslerne.
 
Kom og bliv klogere på, hvordan du og din virksomhed kan bruge disruption-tankegangen til jeres fordel, så I ikke fra den ene dag til den anden bliver overrumplet af en über-lignende aktør. Derudover får du adgang til et helt nyt ”Disruption Score Card”, hvor du kan rate jeres nuværende tiltag og arbejde mere konkret med disruption i fremtiden.

Hvor: Business Park Randers
Hvornår: 26. september, kl. 16:00 - 19:30
Normalpris: 300 kr.
 
Der er gratis tilmelding til de første 25. Hvis du ikke bliver bedt om kontooplysninger er det gratis!

Dagens program:
  • Velkomst v/afdelingsformand Kirsten Hvid Schmidt
  • Listen louder - Disruption anno 2017 v/Jonathan Løw
  • En disruptiv tur igennem virksomheden v/Thomas Marschall
  • Pause med let forfriskning
  • Hvad skaber succeser? v/Morten Wagner
  • Afrunding


Oplægsholderne: 
 
Jonathan Løw
Serie-iværksætter og innovationsekspert
Som leder ved du, at du først skal forstå, før du kan gøre dig forståelig. Det samme gælder, når du i jeres organisation skal kunne italesætte, hvad disruption betyder for lige netop jer.
I dette jordnære foredrag giver serie-iværksætter og disruption ekspert Jonathan Løw et skarpt indblik i, hvad disruption er og ikke er. Han kommer ligeledes med konkrete bud på, hvordan man som virksomhed kan forholde sig til mulighederne og truslerne i disruption. Samtidig introducerer Jonathan deltagerne til Disruption Score Card.
 
Thomas Marschall
Virksomhedsrådgiver, underviser og ejer af virksomheden ”TheBigDisruption”
Thomas sætter i sit foredrag spot på, hvordan teknologisk disruption kommer til at medføre de største ændringer og muligheder for virksomheder – og hvad det kræver af dit lederskab at realisere dette potentiale, så du får succes. Med en lederbaggrund fra oliebranchen i A. P. Møller, efterfulgt af CEO jobs for danske og svenske teknologi-virksomheder, har Thomas et solidt fundament og kommer med mange gode pointer i sit foredrag. Han er også investor og Business Angel i en række start-up virksomheder.
 
Morten Wagner
Succesfuld erhvervsmand med utallige succeser bag sig
Han står bag Freeway koncernen, som tæller mange af de største danske sociale netværk, herunder Arto.dk, Virtuel Manager, Trendsales, spigo.dk og DKBN. Hør hvad der blandt andet ligger til grund for de store succeser Morten Wagner har været med til at skabe. Hvordan han bryder med vanetænkningen, finder nye lukrative forretningsområder og ikke mindst, hvad der driver ham. Hvorfor er disruption nødvendigt?

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >